I dag består outsourcing branchen af store system integratorer, med tusindvis af konsulenter hvis job i dag er at designe skræddersyede forretningsprocesser og unikke IT-systemer for hver enkelt kunde. Men hvordan vil cloud computing påvirke outsourcing branchen, når den service orienterede leveringsmodel vinder indpas og efterspørgslen på skræddersyede løsninger falder?

Måske dør outsourcing ikke helt, men traditionel outsourcing vil ikke længere eksistere. I fremtiden vil indkøbet skifte fra systemer til service og forretningsorganisationen vil i højere grad end IT-afdelingen være dem, der er den vigtigste beslutningstager.
Leverandørerne må efteruddanne tusindvis af konsulenter, der i dag arbejder med skræddersyede løsninger til i fremtiden at have en bredere viden og kendskab til integration på tværs af infrastruktur, applikationer og forretningsprocesser.
Der vil komme konkurrence fra infrastruktur-som-service leverandører som Amazon og Google. De har i dag fokus på at flytte den nuværende infrastrukturen til skyen. Men mon ikke de har planer liggende i skuffen der omfatter applikationer, så de kan få en del af denne yderst skalerbare og profitable forretning?
Og det er ikke kun outsourcing firmaerne som står overfor en radikal forandring. IT-chefens rolle vil overleve men det er helt anderledes krav, som vil blive stillet til ham. I stedet for at være den der ejer virksomhedens IT systemer og infrastruktur – så vil han blive ”pedel” på vegne af underleverandørerne. Det vil være forventet at han supporterer udsving i forretningen inden for de aftalte driftsudgifter. Samtidig vil der være et skift mod 0-kapitaludgifter.
Han vil spille en afgørende rolle i at udvælge de rette leverandører, som har de finansielle muskler til at overleve samt kan tilvejebringe den nødvendige innovation for at hjælpe virksomheden med at forblive konkurrencedygtig. Der er et stort ansvaret i at vælge det rigtige leverandør økosystem med plug and play løsninger.
Så måske vil Chief Integration Officer i fremtiden være en bedre betegnelse for dagens CIO!

{ 1 comment… read it below or add one }
Outsourcing er skam ikke død om 5 år – For personlige, enkeltmands virksomheder osv. er det først lige begyndt.
Vil anbefale dig at tage et kig på gigseller.com
{ 1 trackback }